Kompetenceudvikling & Organisationslæring
Træning af erfarne projektledere (Privat organisation)
Denne gruppe af erfarne projektledere har oplevet det produktivt at genbesøge projektledelsestænkningen og diskutere det i forhold til deres hverdagspraksisser. Diskussionen og indsigten i de udfordringer projektlederne møder i deres komplekse arbejde gav behov for at justere standarder, rutiner og praksisser for at de kan lykkes endnu bedre. Vi satte lup på håndtering af interessenter i en teknisk organistion og få fælles indsigt i og redskaber til at samarbejde, kommunikere og involvere på en effektfuld måde gav stof til eftertanke og nye mikropraksisser.
Træning i visuel facilitering (Privat organisation)
Visuel facilitering er et pædagogisk værktøj, der blandet andet inviterer deltagerne let ind i indholdet og gør dem aktive i processen. Det oplevede denne gruppe der fik genfundet og trænet et nyt sprog, som de kan anvende til at skabe mere involverende møder, synliggøre beslutninger og resultater. Deltagerne var overrasket over, den præcisering der sker, når strategier og mål oversættes fra ord til billeder.
Træningen mundede ud i en afklaring af ny mødepraksis og et efterfølgende supporterende læringsforløb.
Træning af undervisere (Ministerium)
Mange organisationer leverer intern og ekstern undervisning som led i at sikre medarbejdere og samarbejdspartnere har den rette viden og færdigheder. Her er det ikke sjældent at teknikere eller fagfolk skal formidle deres viden og skabe et læringsrum, hvor andre forstår og indoptager læringen i deres daglige praksis.
I organisationen var der ønske om at højne deltagernes udbytte ved at klæde de interne undervisere på til at skabe effektfuld undervisning. Vi udviklede vi læringsforløb, hvor underviserne fik viden om moderne læringstænkning og praktisk træning i, hvordan de udvikler processer og undervisningsforløb, der engagerer deltagerne og skaber øget læringsoutput.
Samtidig var der fokus på det at bruge sig selv som underviser og facilitator, hvilket gav deltagerne et arsenal af teknikker til at stille gode spørgsmål, lytte og sætte sig selv i spil i rollen. Endelig arbejdede vi med forbedring af deres præsentationer (ppt/flips), så de får tydeligt indhold, skaber nysgerrighed og giver plads til deltagernes egen meningsskabelse.